1. Højttaler: For at modstå pludselig kraftig puls i programsignalet uden at beskadige eller forvrænge, ​​er her en empirisk værdi at referere til: den valgte højttalers nominelle effekt skal være tre gange den teoretiske beregning.
2. Effektforstærker: Sammenlignet med transistoreffektforstærkere er den nødvendige effektreserve anderledes. Dette skyldes, at rørforstærkerens overbelastningskurve er relativt jævn. Ved toppen af ​​det overbelastede musiksignal producerer rørforstærkeren ikke tydeligvis skærebølgefænomenet, men får toppen til at blive rund. Dette er det, vi ofte kalder fleksible skæretoppe. Efter transistoreffektforstærkeren ved overbelastningspunktet øges den ikke-lineære forvrængning hurtigt, hvilket producerer en betydelig bølgeafskæring af signalet. Det gør ikke toppen rund, men renser den pænt. Nogle bruger den sammensatte impedans af modstand, induktans og kapacitans til at simulere højttaleren og teste den faktiske udgangsevne for flere typer transistoreffektforstærkere af høj kvalitet. Resultaterne viser, at når belastningen har faseforskydning, er der en effektforstærker på nominelt 100 W, og den faktiske udgangseffekt er kun 5 W, når forvrængningen er 1 %! Derfor er valget af reservemængden for transistoreffektforstærkeren:
Højtydende forstærker: 10 gange
Civil højkvalitets effektforstærker: 6 gange
Civil mellemstor effektforstærker: 3 gange 4 gange
Røreffektforstærkeren kan være meget mindre end ovenstående forhold.
3. Hvor meget margin skal der være for systemets gennemsnitlige lydtryksniveau og maksimale lydtryksniveau? Det bør afhænge af indholdet og arbejdsmiljøet i det udsendte program. Denne minimumsredundante værdi er 10 dB, og for moderne popmusik, bungee jumping og anden musik skal der være en redundans på 20~25 dB, så lydsystemet kan fungere sikkert og stabilt.

5.1/7.1 Biografforstærker

Hjemmebiografhøjttaler CT-serien